Der verserer den myte, at man bare skal lade noget jord overgå til vild natur – og så opstår biodiversitet hurtigt af sig selv. Forskningen - både i Danmark og andre steder - har dog vist, at det tager cirka 1000 år for naturen at gendanne sig. Man får hurtigt flere træer og mellemstore dyr. Og det giver selvfølgelig større biodiversitet, end hvis der kun er korn eller køer.
Både i 1920'erne, i 40-50’erne og i 1970’erne var der seriøse forsøg på at genskabe naturen. Det handlede om at starte med første trin i fødekæden – nemlig bakterierne, svampene (men også nematoder og vira). Og det sker ikke i den vilde natur, men på markerne, hvor man skal genopbygge en levende jord. Den øverste meter af jorden skal være fuld af levende og døde rødder. Nedenunder dannes der vandårer. Og alle rødderne suger vand opad. Så skal man samle og opformere jordbakterier. Og de skal tilføres jorden. Bakterier lever af at spise døde rødder og drikke vandet i dem. Og så udskiller de ekskrementer, som er en syre. Den opløser alle grundstoffer fra ler og sand, så der dannes en væske, som planterne opsuger som næring. (Al anden gødning nedbryder biodiversiteten).
Der opstår så en jord med sprækker og underjordiske gange, hvor millioner af biller vandrer rundt. Og der opstår masser af underjordiske huler, hvor milliarder af alle slags insekter overvintrer og udruger næste generation. Alle disse mikroorganismer og insekter holder hinanden i skak. Der er en arbejdsdeling, idet hver art insekt lever af en bestemt slags plante. Hvis der mangler nogle af de små organismer (vira, orme, svampe eller bakterier) opstår en ubalance, så der kommer sygdomme. Sådanne sygdomme ses så på mange ens planter. Men hvis man har opbygget den økologiske balance mellem alle de små organismer, behøver man ikke bekæmpe sygdomme. Det viser sig nemlig, at der så går cirka 2 % tabt. Har man for eksempel et markstykke med porrer, er der pludselig en enkelt porre, der hænger lidt. Dagen efter er den fuldt af insekter, der spiser af den. Og i løbet af 2-3 dage er planten ædt fuldstændig. De porrer planter, der står lige ved siden af, bliver ikke angrebet.
Når den økologiske balance er dannet i jorden, opstår en tilsvarende balance mellem de små dyr, som frøer, tudser, firben, orme, mus, rotter, mår, harer – og især fugle. Alle disse dyr har hver på deres egen måde en betydning for spredning og opbygning af biodiversitet af buske og træer.
Når den øverste meter af jorden er fuld af rødder, der indeholder vand, dannes der vandårer, som kobler sig til åer og søer. Erfaringerne har vist, der allerede efter 4 år med en målrettet opbygning ses en markant forbedrings af biodiversiteten. Ligesom vi mennesker har indlagt vand, har alle insekterne rødder fulde af vand. Og skulle der blive 3-4 måneders tørke, gør det ikke noget, fordi vandet i rødderne (både levende og døde) vandrer op, så planterne får rigelig at drikke.
Der er brug for, at stadig flere skaber sådan en ”oase” midt i det danske landskab, som set fra naturens synsvinkel er ”ørken”. Når der først er én oase, der fungerer, er det let at overfører bakterier og insekter til an anden oase. Og til sidst – og i bedste fald – vokser oaserne sammen til hele landskabet. Det er den eneste måde, hvorpå man kan genskabe biodiversiteten. Alt andet virker ikke.
Tommy Falkeøje